Guide: Sådan laver og analyserer du en Facebook annonce splittest

facebook annonce splittest

Derfor bør du lave Facebook annonce splittests

Vi mennesker er vidt forskellige.

Nogle af os foretrækker farven gul. Andre blå.

Det gælder i vores hverdag som det gælder på Facebook.

Ingen er ens og det skal vi tage højde for.

Hvorfor?

Fordi hvis vi gør, så kan resultatet være op til 50% besparelse på vores annoncekroner.

Interesseret nu?

Godt. Lad os komme i gang ;).

Sådan laver du din første splittest på Facebook

Dette skal du bruge for at komme i gang:

  • Facebookside
  • Business Manager
  • Annoncekonto

Når du har oprettet de tre, så åbn din Annonceadministrator og klik på den grønne “Opret”-knap.

facebook annonceadministrator

Herefter åbnes vinduet “Hurtig oprettelse”.

facebook kampagne hurtig oprettelse

Du kan vælge at udfylde navnene på din kampagne, annoncesæt og annoncer her og så efterfølgende rette målretning og selve annoncerne.

Eller du kan gøre dette med det samme ved at trykke på knappen “Skift til Vejledt oprettelse” øverst til højre.

Når alle detaljer er udfyldt, så klik på “Gem som kladde”.

gem som kladde

Herefter navigerer du til fanebladet “Annoncer” hvori din første annonce-kladde ligger.

Nu trykker du blot på “Dublér”, laver ændringen i din splittest og trykker “Offentliggør”.

dubler facebook annonce

Du er nu klar til at trykke på den store blå knap “Gennemgå og offentliggør” som starter dine annoncer.

gennemgå og offentliggør annoncer

Men hvor lang tid skal de så køre og hvornår kan du se, om den ene annonce er bedre end den anden?

Hvor meget skal man teste?

Der findes overordnet set to forskellige måder hvorpå du kan teste dine annoncer.

Den ene er en splittest (A/B test) og den anden er en multivariate test.

I dette indlæg laver vi førstnævnte, men lad os hurtigt gennemgå de to, deres fordele og begrænsninger.

Splittest

En normal splittest er simpel, fordi vi kun tester to versioner af ét element.

  • Teksten på en knap
  • Billedet i en annonce
  • Teksten til en annonce

Så længe at vi kun tester én ting, så er kravet for mængden af data markant lavere, end hvis vi eksempelvis lavede 4 versioner af samme annonce.

Facebook er normalt rigtig god til selv at styre hvilke annoncer der får størst rækkevidde, baseret på resultaterne.

Det er altså derfor ikke livsnødvendigt for dig, at tage action på alle dine splittests i det sekund, hvor du kan se forskel.

Hvis du ønsker at beregne hvorvidt der rent faktisk er signifikant forskel på resultaterne for to annoncer, så kan du bruge denne splittest signifikans beregner.

Multivariate test

En multivariate test er en test, hvori vi tester forskellen på flere elementer i samme test. Dette er brugbart hvis du f.eks. både ønsker at teste to versioner af din knap-tekst og to versioner af billedet i din annonce.

Ulempen ved sådan en test er dog, at du skal bruge markant større mængder af data, før du kan træffe en beslutning om hvorvidt én annonce er signifikant bedre end de andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

one × one =