Facebook Chatbot – Sådan Kan Virksomheder Bruge Chatbots

hvad er messenger chatbots

Hvad er en chatbot?

En chatbot er en applikation, der er bygget på kunstig intelligens (AI) og prædefinerede regler, hvilket gør den i stand til at kommunikere af sig selv.

Det mest kendte eksempel på en chatbot, er Apple’s Siri.

Modsat en Facebook chatbot, så benytter Siri (og Amazon’s Alexa) lyd i stedet for tekst.

Ved hjælp af kunstig intelligens og maskinlæring (ML), kan disse chatbots udføre forskellige opgaver for os.

facebook chatbot nyhedsbrev

Hvorfor Facebook chatbots?

Alle der arbejder med markedsføring har ét mål for øje: at skabe flere salg.

I dag forsøges dette ved hjælp af:

  • Facebook Annoncering
  • Google AdWords
  • Email Marketing
  • Growth Hacking
  • Trykt reklame
  • TV-reklamer
  • osv.

Listen er uendelig lang, og det kan ofte være svært at finde hovede og hale i de mange muligheder.

Hos Marky tror vi i højere grad på, at man skal skære ind til benet, og fokusere på de kanaler, der kan skabe resultater her og nu.

I lang tid har kommunikation med mulige kunder foregået via email markedsføring.

Det skaber OK resultater og så koster det intet at sende en email.

Men er det godt nok?

Åbningsraterne på emails er lave (og dalende).

Hvis du har åbningsrater på 20-25%, så er du langt fra alene:

Fordele ved en Facebook Chatbot

Der kan nævnes mange fordele ved en Facebook Chatbot.

Men det korte og kontante svar er: 90% åbningsrater.

… og 15-50% klikrater.

Chatbots på Facebook får lige nu den højeste engagement rate set længe.

Her lytter brugerne rent faktisk til det man siger.

facebook chatbot åbningsrate

(95% åbningsrate til en liste på 1200 personer)

Email marketing er effektivt, men det tager tid at skrive emails.

Ofte meget længere end man lige går og tror. Specielt nyhedsmails.

Mange mails kan automatiseres, men det samme gælder for chatbots på Facebook. Her er effekten blot 6-12x så høj.

4 virksomheder der kan bruge en Facebook chatbot

Der findes uendelige eksempler på hvordan en chatbot kan udnyttes i virksomheder.

Kun fantasien sætter grænserne.

Herunder har vi listet 4 virksomheder, der især kan få stort udbytte af muligheden:

1. Webshops

I starten af December 2017 blev det endeligt muligt for danske webshops, at sælge deres produkter direkte i en Facebook chatbot.

Indtil da var det muligt, men kun i udenlandsk valuta, hvilket skræmte mange forbrugere væk.

Men nu kan produkterne sælges direkte i en samtale.

facebook chatbot webshop

Dette kan især vise sig effektivt med funktioner som “abandoned carts”.

Derudover kan chatbots også bruges ifm. konkurrencer, hvor de fungerer uhyre godt til indsamling af og opfølgning på leads.

2. SaaS-virksomheder

Software-as-a-Service-virksomheder vækster ofte deres forretning ved at fortælle om de problemer, deres kunder oplever.

Dette kunne eksempelvis være en virksomhed, der har udviklet et værktøj til skribenter, der hjælper dem med kringlede formuleringer.

facebook chatbot leadgenerering

Ved at dele indhold, opbygges der langsomt tillid mellem parterne, hvilket fører til øget salg.

3. Fysiske forretninger

Generelt er rigtig mange fysiske forretninger hverken tilstede på Facebook eller Instagram. En stor fejl, hvis du spørger os.

Med online annoncering kan du for relativt få penge fange opmærksomheden hos lokale forbrugere, og drive dem ned i din fysiske forretning.

De skal blot have det rette incitament.

facebook chatbot webshop

Her er det utroligt effektivt med ting som en lille rabatkode, der kan indløses nede i butikken.

Fordi hvem køber ikke lidt ekstra, nu når man alligevel er dernede?

4. Caféer/restauranter

Caféer og restauranter bør i den grad benytte de sociale medier som markedsføringsplatform.

Det visuelle fungerer altid godt, og hvad er mere visuelt tiltalende end lækker mad?

Her kan konkurrencer være en sand vinder, specielt fordi der ikke behøver være tabere.

facebook chatbot restaurant

Igen handler det om incitament. Giv forbrugerne grund til at besøge din forretning. Så skal de nok slå vejen forbi.

Og overvej så igen, om dine nuværende initiativer er gode nok?

Hvor meget genererer de nu?

Hvad hvis de kunne tredobles?

facebook chatbot åbningsrate klikrate

2 tanker om “Facebook Chatbot – Sådan Kan Virksomheder Bruge Chatbots

  1. Pingback: Case: Sådan får vi 95% åbningsrate på vores nyhedsbrev

  2. Pingback: Hvad er en chatbot? Den komplette guide til chatbots | Lasse Rosendahl Ravn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

nineteen + 17 =